Tryksager og storprint

– vi hjælper dig med grafisk design og tryk af dine reklameprodukter

Fordele ved tryksager og storprint:

  • Effektiv til lokal markedsføring
  • Kan kombineres med online markedsføring
  • Markedsføring på messer

Hvorfor bruge tryksager?
Selvom reklamebranchen i dag er domineret af online markedsføring, er tryksager stadig en effektiv form for markedsføring. Når det kommer til at markedsføre din virksomhed lokalt, er der stadig mange fordele ved tryksager. Du kan reklamere for dig selv eller din virksomhed gennem visitkort. Ligesom du kan præsentere din virksomhed og jeres produkter gennem en brochure eller annonce i den lokale avis.

De digitale medier er generelt præget af en overflod af informationer. Det medfører høj konkurrence om opmærksomheden hos din målgruppe, der hurtigt skal finde dit budskab interessant for at bruge tid på det. Med tryksager har dine kunder ofte bedre tid til at læse om din virksomhed eller produkter. Det hænger sammen med, at din målgruppe typisk ikke bruger tid på andre aktiviteter, som at snakke i telefon, mens de sidder med din tryksag. Du har derfor en højere grad af opmærksomhed, hvilket er værdifuldt i dag.

Selvom skærme i dag er blevet mere læsevenlige, er det stadig mere behageligt at læse tekst på tryk. Det betyder, at du kan forvente, at din målgruppe vil have lyst til at læse længere tekster på dine tryksager end gennem din digitale kommunikation.

Kombination af print og online markedsføring
Du kan også kombinere tryksager med din online markedsføring. Ved at reklamere for din hjemmeside og facebookside på alle dine tryksager, kan du øge antallet af besøgende. Bruger du QR-koder eller unikke rabatkoder på dine tryksager, vil du også kunne måle effekten af dine tryksager ud fra mængden af brugte koder.

Design og produktion
Vi designer alle dine tryksager uanset størrelse og omfang. Hvis du selv designer dem, hjælper vi dig gerne med at finpudse og kvalitetstjekke, inden du får dem produceret. Ligeledes står vi klar med vejledning til valg af design, layout og farver. Derudover hjælper vi dig gerne med:

  • Kreative idéer
  • Tekstforfatning
  • Korrekturlæsning
  • Fotografering
  • Grafisk design og layout
  • Billedbehandling
  • Rådgivning af trykmetode og papirkvalitet

Print i alle størrelser
Vi har en storformatsprinter til digitalprint af tryksager i både små og store formater. Printeren kan derfor trykke alt fra visitkort og brochurer til større produktioner af eksempelvis bannere og skilte. Her kan blandt andet nævnes:

  • Visitkort
  • Brevpapir
  • Kuverter
  • Klistermærker
  • Wallstickers
  • Flyers og brochurer
  • Menukort
  • Magasiner
  • Notesblok
  • Annonce
  • Omslagsmapper og ringbind
  • Kalender

Vi har en skæreplotter til automatisk udskæring af tryksager, hvis du skal bruge klistermærker, wallstickers eller lignende. Ligeledes anvender vi skæreplotteren til folier, når der skal udskæres bogstaver eller lignende til reklame på biler, vinduer og skilte.

Print i storformat
Vi har en del erfaring med at designe og producere bannere og skilte i alle størrelser. Skilte kan medvirke til, at kunderne i dit lokalområde nemmere kan finde din virksomhed. Ligeledes kan et banner eller en roll-up nemt transporteres, så du har mulighed for at skabe opmærksomhed omkring din virksomhed, der hvor du har behov for det.

Vi designer og producerer:

  • Vægfolie
  • Plancher
  • Udstillingssystemer
  • Bandereklamer og stadionskilte
  • Byggepladsskilte
  • Bannere og roll-up
  • Flag
  • Skilte

Kan du ikke finde det du søger? Kontakt os – så finder vi en løsning.

Hvad koster en tryksag?
Prisen på tryksager varierer efter dine valg og ønsker til format og kvalitet. Vores priser er konkurrencedygtige og vi vejleder dig gerne i forhold til, at vælge den bedste løsning til din tryksag.

Således kan vi levere tryksager, der både lever op til dine kvalitetsmæssige forventninger, men også tager hensyn til dit reklamebudget. Alle vores tryksager kan laves ud fra dine særlige ønsker til papirkvalitet, overfladebehandling, laminering m.m.

Læs også om