storformat print marsk marketing

Print i storformat

– bannere, skilte og folieløsninger

Fordele ved storformat:

  • Effektiv til lokal markedsføring
  • Synliggører dine budskaber selv på lang afstand.
  • Skaber ofte større indtryk end digitale reklamer

Hvad er print i storformat

Print i storformat dækker over alle former for tryk i store størrelser. Modsat tryksager som er produceret med henblik på at kunne læses på tæt afstand, er storformat velegnet til markedsføringsprodukter, der skal ophænges eller monteres på en fast placering. Det vil med andre ord sige alt lige fra plakater til meterlange bannere eller skiltereklamer.

Skilte og pyloner
De fleste virksomheder eller forretninger har behov for skilte i forhold til at kunne gøre forbipasserende kunder opmærksomme på alt lige fra åbningstider og vejvisning til aktuelle tilbud. Skilte og pyloner udgør derfor en vigtig del af din markedsføring, da de medvirker til, at kunderne i dit lokalområde kan finde din virksomhed. Samt gøre kunder, der endnu ikke har hørt om din virksomhed, opmærksomme på din eksistens og placering.

Bannere og roll-ups
Bannere og roll-ups er fordelagtige både til internt og eksternt brug. Internt kan de benyttes til at skabe opmærksomhed om nyheder eller andre midlertige informationer, når der er kunder på besøg. Men de er især fordelagtige, når du er på farten. Skal du deltage i en messe eller opstille en salgsbod ved et arrangement, egner både bannere og roll-ups sig fint til formålet. Banneret kan nemt foldes sammen, så det ikke fylder så meget, ligesom en roll-up transporteres i sin kasse, hvorfra den hurtigt kan rulles op ved behov.

Derfor skal du bruge storformat

Det giver god mening for din virksomhed at bruge print i store formater, som en del af dine markedsføringsaktiviteter. Den primære fordel er, at du med markedsføring i store formater, øger sandsynligheden for at blive set af dine målgruppe. Det hænger sammen med, at du kan vise din tilstedeværelse og budskaber, så de bliver set af folk på lang afstand. Du opnår derfor at skabe opmærksomhed omkring din virksomhed, samt dine produkter selv på lang afstand. 

Det er eksempelvis en fordel, hvis din virksomhed er beliggende ved trafikerede veje, hvor alle biler ude fra hovedvej eller motorvej bemærker dit firmanavn og logo, når de passerer.

Design af print i store formater

Vi har flere års erfaring med at designe og producere skilte, bannere og lignende til forskellige formål. Når vi designer et layout til storformat, designes det ud fra dine ønsker eller krav til størrelse og layout. Ofte er det nemmest, at diskutere hvordan en opgave løses, efter man har et visuelt udgangspunkt. Har du ikke i forvejen en idé til designet, hjælper vi dig gerne med at designe et eller flere udkast, som du kan vurdere. Herefter gentages processen afhængigt af om du har rettelser og tilføjelser eller godkender udkastet.

Når man designer et layout til de store formater, er det værd at overveje, hvorvidt der kan undværes detaljer, som du ønsker at have med. Det hænger sammen med, at små detaljer som cvr nummer, e-mail osv. alligevel ikke vil kunne ses eller læses på afstand. Det giver derfor mere mening, at udnytte pladsen til at opskalere dit logo og de vigtigste oplysninger som eksempelvis telefonnummer eller hjemmesideadresse.

Hvad kan vi tilbyde?

Til produktion af store formater, benytter vi en 4-farvers cmyk storformatsprinter. Printeren kan printe på diverse printmedier i bredder på op til 161 cm, samt håndtere trykopløsninger op til 1440 dpi (dots per inch). Vi kan derfor hjælpe dig med tryk af alt lige fra plakater til større produktioner af eksempelvis bannere og skilte, samt grafiske elementer til eksempelvis bilreklamer eller butiksudstillinger. Har du brug for tryk af eksempelvis klistermærker eller labels, kan vores printer trykke dem i store oplag, hvor efter vi med vores skæreplotter kan udskære dem helt præcist.

Vi kan tilbyde dig grafisk design, tryk, samt montering af:

  • Vægfolie & Vinduesfolie
  • Wallstickers
  • Skilteløsninger
  • Streamers
  • Plancher & Kollager
  • Kontorudsmykning
  • Udstillingssystemer
  • Bandereklamer og stadionskilte
  • Folie til montering på pyloner (grafik/logoer og tekst)
  • Byggepladsskilte
  • Parkeringsskilte
  • A-skilte
  • Gadeskilte
  • Udhængsskilte
  • Facadeskilte
  • POS (Point og sale)
  • Bannere og roll-up
  • Messestand og messevægge
  • Flag og vimpler
  • Skilte
  • Pyloner

Listen er ikke endegyldig, så kan du ikke finde det du søger, er du stadig meget velkommen til at sende os en forespørgsel på det du står og mangler.

Montering af storformatsprint

Når dit design skal monteres, sørger vi for bestilling af de rette printmedier, samt plader til opgaven. Vi monterer selvfølgelig også, hvis du selv har en plade eller lignende overflade der skal bruges. Har du brug for montering af skilte og bannere eller folieløsninger på bygningsfacader, vinduer eller andre permanente placeringer, kører vi gerne ud og monterer hos dig.

Har du behov for montering på vanskelige placeringer som eksempelvis i flere meters højde, sørger vi for at leje det nødvendige kranudstyr.

Udskæring i folie
Storformat dækker ikke kun over trykte medier. Når der eksempelvis skal monteres tekst i samme farve på vinduer, bruger vi klæbende folie der konturskæres. Fordelen ved konturskåret folie er, at man kan montere tekst og grafik i folie transparent på vinduer uden en firkantet baggrundsfarve.

Er du i tvivl om, hvordan roll-up’s, bannere eller skilte kan bidrage til din markedsføring?

Kontakt os nu og få et godt tilbud på skilte, bannere eller folieløsninger.

Læs mere om