Montering af solfilm marsk marketing

Montering af solfilm

– vi monterer vinduesfolie hos både virksomheder og private

Fordele ved solfilm:

  • UV-beskyttelse
  • Bedre indeklima med lavere temperaturer
  • Absorberer solens varme og energi

Hvad er solfilm?

Solfilm er en gennemsigtig vinduesfolie, der har til formål, at afskærme for solens varme og uv-stråling. Folien fungerer ved at absorbere eller reflektere mængden af sollys, der trænger gennem vinduesglasset. Solfilm fås i mange varianter, hvor graden af toning har betydning for afskærmningen af sollys, samt sigtbarheden, når man kigger ind gennem vinduerne udefra. 

Solfilm kan monteres både udvendigt og indvendigt på vinduer. Vi monterer dog oftest udvendigt på dine vinduer, da det giver den bedste beskyttelse mod solen. Det hænger sammen med, at solens stråler dermed afvises, inden de når at opvarme vinduesglasset.

Vores solfilm kræver ikke særlig vedligeholdelse. Derfor kræves der ikke særlige former for vinduesvask for at beskytte folien. Dog fraråder vi brug af skarpe genstande på solfilmen, da det kan ridse og beskadige folien.

Reflekterende og absorberende vinduesfolie

Der findes både folietyper som er reflekterende og farvetonede. De farvetonede filmtyper fungerer ved at farven på folien absorberer solens energi, når strålerne rammer vinduesglasset.
De reflekterende vinduesfolier virker derimod ved at reflektere solens stråler, og begrænser dermed mængden af stråling, der når gennem glasset.

Bedre indeklima og UV-beskyttelse

Solfilm er en fornuftig investering af flere årsager. Først og fremmest medvirker det til at skabe et bedre indeklima, da du holder både solens UV-stråler og varme ude. Et godt indeklima er vigtigt for, at man kan koncentrere sig og præstere optimalt. Solfilm er derfor i høj grad relevant for arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor varmen kan have negativ effekt på de studerende eller ansatte. Foruden det gode indeklima, kan solafskærmning også give en økonomisk og miljømæssig besparelse, da behovet for nedkøling reduceres.

Reducering af solens falming

Hvis du har sarte møbler eller butiksudstillinger stående i nærheden af dine vinduer, kan det også være fornuftigt at benytte solafskærmning. Det skyldes, at solfilmen i høj grad beskytter mod den stærke UV-stråling, der med tiden kan få dine møbler eller produkter til at blege og falme.

Solfilm til forskellige behov

Vi monterer kun solfilm af høj kvalitet fra producenterne 3M og LLumar. Begge producenter laver flere varianter, som har forskellige egenskaber i forhold til farvetone og graden af beskyttelse mod solens varme og stråling. Generelt kan man sige, at de mørke varianter giver en bedre reflektering, men de begrænser samtidig også mere af det lys, der kommer ind gennem vinduet.

VORES UDVALG AF SOLFILM

Vi monterer flere forskellige typer solfilm, der alle har en høj UV-beskyttelse, der bidrager til at reducere falmning af gulve og møbler m.m. Dog benytter vi oftest de fire nedenstående folietyper, da de kan efterleve de fleste kunders behov.

3M Prestige 70

Prestige 70 er en filmtype med minimal toning, så solfilmen ikke ses så tydeligt efter montering. Filmen har en høj lysgennemgang, men er samtidig effektiv til at holde temperaturen nede, så der bliver et mere behageligt indeklima.

Synlig lysgennemgang: 71%
Blændingsreduktion: 20%
Afvisning af solenergi: 52%
Reduktion af UV-stråler: 99%

LLumar Helios 80 – transparent

Helios 80 er en transparent filmtype med en svag blålig toning. Den giver en høj lysgennemgang på 80%, og afviser omkring 60% solens energi.

Synlig lysgennemgang: 70%
Blændingsreduktion: 15%
Afvisning af solenergi: 54%
Reduktion af UV-stråler: 99%

LLumar spejlfilm 35 – reflekterende

Denne reflekterende filmtype har en god solafskærmning og blændingsreduktion, hvilket gør den velegnet til kontorlokaler, hvor der arbejdes med computerskærme.

Synlig lysgennemgang: 27%
Blændingsreduktion: 67%
Afvisning af solenergi: 70%
Reduktion af UV-stråler: 99%

LLumar spejlfilm 20 – reflekterende

Denne reflekterende filmtype er den oplagte løsning til solafskærmning og blændingsreduktion, hvilket gør den velegnet til arbejde med computerskærme.

Synlig lysgennemgang: 15%
Blændingsreduktion: 82%
Afvisning af solenergi: 85%
Reduktion af UV-stråler: 99%

 Er du interesseret i montering af solfilm på dine vinduer?

Vi viser dig gerne vores udvalg og vejleder dig i forhold til den bedste løsning for dig.

Læs også om